En forårsdag

Endnu engang en fuglsang med klang,
en rullet fætter Bastian med farver i pang.
Sidder der på terrassen,
undermåler,
undrer sig over hvorfor solen nu igen stråler,
og hvorfor bjælken stadigt ligger på tværs.

Som hoved i handske,
eller det der er værre,
har verden taget,
mit et og alt,
og lullet det i søvn.

Ny i job

Dette er min blog, vendekåbe

Bloggen vil handle om alt der foregår mellem himmel og jord.